Nytårskager med passionsfrugt og vaniljemousse

Portioner:

6

Tilberedelsestid:

3 timer + tid til frys

Sværhedsgrad:

Middel

Køkken:

Dessert

Introduktion

Det sure med det søde

By: Mette Ravn

En kage skal være sød. Selvfølgelig skal den det, men smagene må ikke overdøves af sukker.
I denne moussekage kombineres den syrlige passionsfrugt med den bløde og søde vaniljemousse – uden at det hele bare bliver sødt med sødt.

Moussekagen skal forberedes dagen inden servering, og blot tages ud af fryseren et par timer inden den skal serveres.

Nytårskage med vaniljemousse
Ingredienser
Passionsfrugt-gelé 

  • 125 ml filtreret passionsfrugtsaft
  • 40 g sukker
  • 4 blade husblas
Tahiti vaniljemousse

  • 125 ml sødmælk
  • 450 ml piskefløde
  • 1 Tahiti vaniljestang
  • 100 g sukker
  • 140 g æggeblommer
  • 6 blade husblas
  • 1 spsk citronsaft
Mandelbunde 

  • 50 g mandelmel
  • 55 g hvedemel
  • 90 g sukker
  • 80 g æggeblommer
  • 200 g æggehvider
vaniljecreme

Instruktioner

Step 1

Begynd med at lave passionsfrugtsaften. Læg husblasen i blød i koldt vand i 10 minutter. Varm passionsfrugtsaft og sukker op til kogepunktet i en lille kasserolle og opløs husblasen i den varme saft. Hæld i små 3 cm silikonehalvkugleforme og frys til kuglerne er helt frosne.

Step 2

Lav kagebunden ved at røre mandelmel, hvedemel, sukker og æggeblommer sammen i en skål. Pisk æggehviderne stive og vend forsigtigt i dejen. Smør dejen ud i 2 cm tykkelse på en bageplade beklædt med bagepapir og bag ved 160 grader C varmluft i 8-12 minutter. Lad afkøle fuldstændig og stik så ud med en 8 cm kageudstikker.

Step 3

Udblød husblas i koldt vand i 10 minutter.

Step 4

Kom 100 ml piskefløde, 125 ml sødmælk samt vaniljestang og -korn i en kasserolle og varm op til det ryger, men ikke koger. Rør æggeblommer og sukker sammen, og hæld den varme fløde over under kraftig omrøring. Kom tilbage i gryden og varm op under konstant omrøring, til cremen tykner og måler 85 grader C på et termometer. Vrid overskydende vand fra husblasen og rør i cremen. Hæld den varme creme i en skål, læg et stykke husholdningsfilm direkte på cremen og sæt på køl til den kun lige er lun, ca. 30 grader C.

Step 5

Fisk vaniljestangen op og pisk de resterende  350 ml piskefløde til blødt skum. Fold flødeskummet i cremen og kom i en sprøjtepose. Fyld seks 8 cm silikonehalvkugleforme halvt op med moussen og pres en frossen gelé-halvkugle i. Dæk med mousse og pres forsigtigt kagebundene ned mod moussen. Frys natten over.

Step 6

Vend moussekagerne ud på serveringstallerkener og lad optø et par timer i køleskabet. Pynt f.eks. med urter og spiselige blomster inden servering.

Feedback og forslag

Har du prøvet opskriften, så skriv til mig og fortæl hvad du synes om den. 

Hvilke opskrifter skal vi have her på siden? Skriv dine ønsker, og hvis du har en fantastisk opskrift, som du gerne vil dele, så send den til mig. Bruger vi din opskrift her på siden, sender jeg dig en vaniljestang som tak.

Kontakt Mette Ravn Vanilje

Adresse

Horserødvej 17
2100 København Ø

Telefon

+45 4128 1002

Fra bloggen

blomkål med brunet vaniljesmør

Blomkålssteg med brunet vaniljesmør og hasselnødder

Marie Frank har skabt en ret med blomkål og vanilje, hvor vaniljen fra Uganda får lov til at udfolde sig i det salte køkken.

Rislalamande

Risalamande med tahitivanilje

I denne opskrift giver Marie Frank grødrisene tre opkog i vand inden hun koger dem med mælk, fløde og vaniljestang. På den måde fjerner man en del af stivelsen og grøden bliver derfor mindre klistret og mere blød.

Creme Anglaise

Universel vaniljesauce der kan bruges til is, tilbehør eller grundelement til buddinger

Rødfisk i vaniljeolie

Klargør fisken. Dup den tør og fjern evt urenheder. Opvarm vandbad til 54 grader enten i sousvidekar eller i en stor gryde.

Kirsebærsauce med solbær

Hvad nu hvis kirsebærsaucen ikke blot bugner af de forventede mørkerøde bær, men samtidig favnes af noget andet?
En julesauce med besked derude fra, at det lysner dag for dag.
Prøv den!

Creme Anglaise

Universel vaniljesauce der kan bruges til is, tilbehør eller grundelement til buddinger