Søren Scheel, chefkonditor hos Cakes & Dreams

Af Mette Ravn

 

Søren Scheel er chefkonditor hos Cakes and Dreams. Den 22. april 2023 deltager han sammen med tre andre konditorer og dessertkokke i Lækkerier Prisen, som i år har temaet “Konfetti”.

Hvem er Søren?
Arbejdsmæssigt er jeg mere dessertkok, end jeg er konditor, for jeg har arbejdet mest i restaurationsbranchen, og det er nok det univers, der tiltaler mig mest.

Udover det, så er jeg far. Stor familiefar!

Hvorfor deltage i konkurrencer?
Da jeg blev spurgt, om jeg ville være med, tænkte jeg ‘hvorfor ikke?’. Det er ikke så tit, at jeg deltager i konkurrencer, men jeg tænkte, at nu var det på tide, og at jeg bare måtte hoppe ud i det.

Er du med for at vinde?
Ja, jeg håber at vinde!

Bær eller chokolade?
Bær! Jeg synes, chokolade er det sikkere valg. Det er nemt altid at få det til at smage godt, når man bruger chokolade – så er der mere udfordring med bær.

Nogle syrlige bær, for eksempel tranebær, som er meget svære at arbejde med, fordi de også har en masse bitterhed, der synes jeg, der er mere udfordring.

Og jeg er nok mere til noget syrligt end til tung bitter chokolade. Altså, jeg elsker chokolade, men er mere til de syrlige ting.

Hvordan udvælger du leverandører?
Jeg har mødt en del af dem gennem tiden, for eksempel Thomas fra Xoco gourmet, hvor man kan scanne en QR og se, hvor chokoladen kommer fra.

Det er jo en super god chokolade, men det er altså også vigtigt, at den er bæredygtig, og at der ikke har været børnefingre ind over.

Hvad er dit forhold til vanilje?
Jeg elsker vanilje! Det er ikke noget, jeg er dykket rigtig ned i før, men nu, hvor jeg har smagt dine vaniljestænger, så kan jeg godt se, at der er meget at komme efter. Og der er meget diversitet, altså der er kæmpe smagsforskel. Så det er helt sikkert noget, jeg skal dykke mere ned i.

 

Dessertfoto fra Instagram samt portrætter er gengivet med tilladelse fra Søren Scheel. Du kan se flere smukke kreationer på Sørens instagramprofil.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *