Thomas Bastholm, chefkonditor på Restaurant Palægade

Af Mette Ravn

Thomas Bastholm er chefkonditor på Restaurant Palægade, og den 22. april 2023 deltager han sammen med tre andre konditorer og dessertkokke i Lækkerier Prisen under temaet “Konfetti”.

Hvem er Thomas?
Jamen, Thomas er jo nysgerrig konditor, som ikke kan lade være med at prøve det, som ikke kan lade sig gøre.

Hvorfor er du med i Lækkerier Prisen? Og er du med for at vinde?
Fordi jeg ikke kan lade være, og jeg er helt sikker med for at vinde!

Er du konkurrencemenneske?
Ja, det kan man vidst roligt sige. Altså, jeg vil hellere bare ikke sove og lave det om ti gange, for at den er rigtig. Så jeg er ret stort konkurrencemenneske og perfektionist.

Bær eller chokolade? og hvorfor?
Bær eller chokolade? Århh… chokolade. Det er nok det, jeg kan snacke mest af! Hahaha!

Hvordan udvælger du leverandører?
Efter kvalitet, så hvis det ikke er godt nok, så må vi jo få noget bedre. Så det er sådan set, hvem har det bedste produkt. Jeg låser mig aldrig fast på en leverandør, det er simpelthen, hvem kan leverer det bedste produkt på nuværende tidspunkt.

Så man skal holde sig skarp? Man skal blive ved med at levere?
Ja, jeg lægger jo rigtig meget energi og tid i det – måske nok også mere end jeg egentlig burde. Hvis jeg skal være tilfreds med det, jeg lægger på tallerkenen, så nytter det jo heller ikke, at det er et halvdårligt produkt. Det gider jeg ikke. Det skal være i orden, ellers er det lige meget.

Hvad er dit forhold til vanilje?
Jeg har jo altid brugt vanilje i næsten alle de ting, jeg har lavet. Fordi det er en grundsten, ligesom du har citron, den ligger bare altid og gør noget behageligt. Ligesom du har umami, så kan den bare noget.

Har du lige kaldt vanilje for den 6. smag udover salt, sødt, surt, bittert og umami, så er der vanilje?
Ja!

Mette griner: Den er jeg med på! Det må vi får tilrettet i alle bøgerne!

 

 

Fotos fra Instagram er gengivet med tilladelse fra Thomas Bastholm

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *