Blommetrifli med indisk vanilje

Portioner:

6

Tilberedelsestid:

2 timer + trækketid

Sværhedsgrad:

Middel

Køkken:

Dessert
Introduktion

Om indiske krydderier og vanilje

By: Mette Ravn

Når Marie Frank bruger korianderfrø, sort peber, spidskommen, fennikel og stjerneanis i denne opskrift udfordrer hun vores opfattelse af, hvilke krydderier, der hører til i en dessert.

Resultatet er mindblowing!

Hvis man spørger hende, hvad den slags krydderier laver i hendes desserter, kommer svaret prompte: ‘Det er til blommerne! De giver en vanvittig dejlig smag, som ikke er savoury, men varme’, og hun fortsætter: ‘Jeg bruger også spidskommen i min æbletærte, og koriander er vidunderlig med bær’.

Marie forsikrer mig dog om, at desserten også smager godt, hvis man udelader de eksotiske smage.

 

Indisk trifli med vanilje

Ingredienser

Garam masala-syltede blommer 

  • 4-500g sveskeblommer
  • 200g sukker 
  • 2-3 spsk. hvidvinseddike
  • 100ml vand
  • 50ml rom
  • 4 grønne kardemomme
  • 2 tsk. hele korianderfrø
  • 1,5 tsk. sorte peberkorn
  • ½ tsk. spidskommen
  • ½ tsk. hel nellike
  • 1/4 tsk. fennikelfrø
  • 1 kanelstang
  • 1 stjerneanis 

 

Indisk vaniljecreme

 

Derudover

  • 12-15 ladyfingers
  • 100ml rom eller kaffelikør
  • 250ml piskefløde
  • Kakaopulver
vaniljecreme

Instruktioner

Step 1

Forvarm ovnen til 175 grader C og rist krydderierne i 5 minutter i et ildfast fad.

Step 2

Skyl blommerne, skær dem i halve og fjern stenene. Kog sukker, hvidvinseddike, vand og krydderier op og lad simre et par minutter. Kom blommerne ved og lad dem simre med i 10 minutter. Tilsæt rom og hæld blommer og lage på sterile glas.

Lad blommerne trække et par dage på køl.

Step 3 – vaniljecreme

Flæk vaniljestang og skrab kornene ud med en lille, skarp kniv. Kog vaniljekorn og -stang op med piskefløde og sødmælk, tag af varmen og lad trække en halv times tid.

Step 4

Rør imens sukker og maizena sammen i en skål og rør æggeblommerne i, til der ikke er flere klumper tilbage. Kog igen vaniljemælken op og hæld 1/3 i æggeblommerne, mens der piskes kraftigt. Hæld æggemassen tilbage i mælken og kog op under omrøring, til cremen tykner og bobler. Cremen skal være tyktflydende og blank. Smag til med et nip salt. Sigt over i en ren skål, læg et stykke husholdningsfilm direkte på cremen og sæt på køl en halv time.

Step 5 – anretning

Dræn syltelagen fra blommerne og fjern evt. krydderier fra blommerne.

Fordel ladyfingers i en stor serveringsskål eller 6 små portionsskåle. Dryp rom eller kaffelikør over ladyfingerne og anret blommer ovenpå.

Fordel vaniljecremen ovenpå blommerne, dæk skål eller skåle med husholdningsfilm og sæt på køl i et par timer til cremen har sat sig.

Step 6

Umiddelbart inden servering piskes fløden til blødt skum og lægges som en blød dyne over cremen. Drys med rigeligt kakaopulver og server.

Feedback og forslag

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Har du prøvet opskriften, så skriv til mig og fortæl hvad du synes om den.

Skriv dine ønsker, og hvis du har en fantastisk opskrift, som du gerne vil dele, så send den til mig. Bruger vi din opskrift her på siden, sender jeg dig en vaniljestang som tak.

Kontakt Mette Ravn Vanilje

Adresse

Horserødvej 17
2100 København Ø

Telefon

Fra bloggen

Creme Anglaise

Universel vaniljesauce der kan bruges til is, tilbehør eller grundelement til buddinger

Vaniljemayonnaise til hummer

Vaniljemayonnaise til skaldyr

I denne lækre kombination af hummer og vanilje overrasker Sergio Agut vores sanser med impulser fra det salte hav og vaniljens velkendte sødme. Der sker noget interessant og uventet, når man spiller vaniljen op imod lys fisk og skaldyr. Fusionen bringer simpelthen det bedste frem i begge de ekstravagante råvarer.
Denne opskrift er bare én af mange opskrifter, der bruger den søde smag fra vaniljen i en kombination med det salte køkken.

Karen Blixens Høje Souffléer

Souffléer er ikke nemme, men når de lykkes er de alt besværet værd. De kan varieres på tusinde måder, så find din egen signatursmag. Jeg forestiller mig, at souffléer har været serveret til middagsselskaber i Karen Blixens spisestue, mens store tanker og vilde historier er blevet delt. Hvem der dog havde været der!

Vaniljeis med vanilje fra Uganda

Ugandavanilje er af sorten planifolia. I denne opskrift får vaniljen lov til at trække i mælken i et døgn, hvilket bringer alle smagsnuancerne frem.

Budding for to

Budding for to

I denne opskrift inspireret af Marie Holm byder vi buddingen velkommen til det moderne køkken og blæser dig omkuld med den bløde tekstur, milde udtryk og kraftfulde vaniljesmag.

Nordens svar på Panna cotta!

Cannelé med vanilje fra Ile de la Réunion

Introduktion Om canneléAf: Mette Ravn Hvad er der med de der cannelé? Er det ikke bare en bøvlet fransk kage af tynd pandekagedej, som tror, den er en rigtig kage? Jo, men den smager altså helt fantastisk. Denne opskrift har Marie Frank tilpasset danske råvarer, så...