Torben Bangs Othellolagkage
Portioner:
8 personerTilberedelsestid:
4-5 timerSværhedsgrad:
MiddelKøkken:
SødtTorben Bangs Othellolagkage
Torbens othellolagkage, er noget af det ypperste, man kan byde mig. Som andre gode ting tager den tid, og det er ikke alle trin, som er lige nemme, men når den står der med sit marcipanbånd, blanke glasur og flødeskum, så ved man godt, at det er besværet værd. Jeg synes, othellolagkage skal laves med tahitivanilje, for hindbær og fløde kan godt tåle, at vaniljen larmer lidt.

Sådan vælger du din vaniljeHvis du drømmer om en stor vaniljeoplevelse med frugtige og florale noter, så vælg en tahiti-vanilje. Foretrækker du en lidt mørkere vaniljesmag med noter af mørk mælkechokolade, smørfedme og tørret frugt, så brug en uganda-vanilje. |
Ingredienser
Vaniljebunde
2 æg, str. M/L kornene fra ½ stang tahitivanilje 70 g sukker 65 g hvedemel ½ tsk bagepulver 15 g kartoffelmel Makroner 100 g marcipan 60 g sukker 45 g æggehvider
Mørdej
100 g smør 50 g flormelis 30 g æggeblommer 150 g hvedemel
Vaniljecreme
1 stang (tahiti)vanilje 4 dl sødmælk 1 dl piskefløde 65 g sukker 45 g majsstivelse (maizena) 40 g pasteuriserede æggeblommer
Hindbærmarmelade
250 g hindbær frosne eller friske 1½ dl syltesukker 1 tom vaniljestang (f.eks. den fra vaniljebundene)
Marcipanbånd
200 g marcipan 100 g flormelis 1 spsk glukose
Chokoladeglasur
kakaopulver flormelis kogende vand
Pynt
3 dl piskefløde




Instruktioner
Vaniljebunde
- Tænd ovnen på 170 °C.
- Pisk æg, vaniljekorn og sukker til en luftig æggesnaps.
- Sigt mel, bagepulver og kartoffelmel sammen, og vend det forsigtigt i æggesnapsen.
- Hæld massen op i en smurt kagering eller springform, 18 cm i diameter, med bagepapir i bunden.
- Bag bunden ved 170 °C i ca. 12-15 minutter, til den er gylden og fast.
- Fjern kageringen, og stil bunden til afkøling på en rist.
Makroner
- Bland marcipan og sukker sammen. Tilsæt æggehviderne lidt efter lidt. Det kan gøres med hænderne eller i en røremaskine.
- Sprøjt massen ud til makroner på størrelse med en tokrone på en bageplade med bagepapir.
- Bag makronerne ved 170 °C i ca. 10 minutter.
Mørdej
- Skær smørret i små tern, og bland det med flormelis.
- Tilsæt æggeblomme og hvedemel.
- Ælt dejen sammen til en ensartet masse.
- Rul mørdejen ud på et stykke bagepapir, til den er ca. 0,5 cm tyk.
- Udstik bunden med lagkageringen, og fjern den overskydende dej.
- Prik bunden med en gaffel, og bag den i ca. 7 minutter ved 180 °C, til den er gylden brun.
Hindbærmarmelade
- Kog hindbær, syltesukker og vaniljestang godt sammen i et par minutter.
- Stil det herefter til afkøling i en skål.
Vaniljecreme
- Skær vaniljestangen igennem, skrab vaniljekornene ud, og put dem i en gryde sammen med mælken og stængerne.
- Varm mælken op over middel varme.
- Bland sukker, majsstivelse, æggeblommer og fløde sammen i en skål med et piskeris, så det er helt ensartet.
- Når mælken er på kogepunktet, piskes æggeblandingen i den varme mælk. Lad cremen koge i et par minutter under konstant piskning.
- Hæld den herefter over i en skål, læg varmebestandig film over, og stil den koldt i ca. 1 time.
Marcipanbånd
- Ælt marcipan, flormelis og glukose sammen til en ensartet masse.
Chokoladeglasur
- Ingredienserne røres sammen til en ensartet glasur uden klumper.
Samling af kagen
- Pisk fløde til skum, tag 3 spsk flødeskum fra – det skal du bruge til at pynte kanten øverst på kagen.
- Fjern vaniljestangen, og pisk den kolde vaniljecreme sammen til en ensartet masse. Vend forsigtigt flødeskummet i.
- Flæk lagkagebunden, så du får tre lige tykke bunde.
- Smør marmeladen ud på mørdejsbunden
- læg en lagkagebund ovenpå, og fordel halvdelen af cremen på den.
- Knus halvdelen af makronerne udover cremen, og læg nu den næste lagkagebund på.
- Gentag det samme igen med creme, makroner og lagkagebund. Lav den gerne, så lagkagen er lidt højere på midten end ude i kanten.
- Stil kagen på køl i ca. 30 minutter.
- Smør kakaoglasuren på toppen af lagkagen.
- Udrul marcipanen, så den er ca. 1 cm højere end lagkagen og passer i længden, så den kan nå hele vejen rundt om kagen. Hvis du har brugt en 18 cm form, er det 57 cm.
- Læg forsigtigt marcipankanten på kagen, glat den ind til kagen, og nap topkanten i små toppe, så det danner en fin kant.
- Kom flødeskummet i en sprøjtepose med en lille glat tyl, og sprøjt en dråbekant rundt langs marcipankantens top.
Feedback og forslag
Har du prøvet opskriften, så skriv til mig og fortæl hvad du synes om den.
Skriv dine ønsker, og hvis du har en fantastisk opskrift, som du gerne vil dele, så send den til mig. Bruger vi din opskrift her på siden, sender jeg dig en vaniljestang som tak.
0 kommentarer